Sejs Svejbæk kirke er en meget smuk og arkitekttegnet kirke. Arkitekten har også tegnet inventaret, hvor det er den firkantede geometriske form som kendetegner alter, døbefont, prædikestol og kirkebænke. Vi har i samarbejde med kirken designet nogle vogne til salmebøger og tillægsmapper. Kirken havde behov for, at de mange salmebøger kunne stå fremme – være synlige ved indgangen, uden at fylde for meget – med mulighed for, at køre dem væk, så der evt. kan etableres siddepladser. Kirken havde en enkelt bogvogn med en kasse i egetræ, som slet ikke passede ind i designet og den var højere end bænkene, så man ikke kunne se for den. Billedet er sammensat med en rendering af vognene. Vi har udlånt vores MissYoo bogvogn til kirken, som de gerne vil bruge til diverse materialer og salmebøger.

MissYoo og MiniYoo bogvognene er et godt bud på en løsning til salmebøger, de kan indeholde mange bøger og de er lette og lydløse at køre med selv på ujævnt underlag.

Ring gerne for mere info om vores bogvogne…  og vi kommer gerne forbi din kirke, hvis du har brug for en snak om specialinventar eller en special designet løsning.