Outdoor X-perten – Modul Retail Solutions har designet, produceret og monteret denne butik samt skabt nye logo.

Den stenbeklædte disk har indfældet glasmontre til små ting som lommeknive og kompas mm. I baggrunden er en halvvæg med hylder til impulsvarer. Kombinationen af det mørke træ, stenoverflader og den blå logofarve understreger eksklusiviteten, outdoorliving og ekspertrådgivningen.

Bagerst er vægpladsen udnyttet til fulde med tremmepanel i hele længden som brydes af oplevelser og logoblå-rammer undervejs. Her er forskellige gulvgondoler og store metal borde på hjul til forskellig præsentation af varer.

Indretningen til fremvisning af sko er en kombination af hylder til opbevaring af skoæsker og siddepladser, hvor kunden kan prøve de sko man ønsker.