Samarbejder med kunstneren Cato Thau-Jensen, der med sine sjove, æstetiske og sanselige illustrationer til børnebøger forfører læseren ind i sit helt specielle univers.

Illustrationerne er trykt/malet på akryl eller udskårne træplader.

Udsnit af den lange række af sæbebobler, som er runde akrylplader med Cato Thau-Jensens motiver printet på. Hele sæbeboblerækken, som den lille marsbeboer blæser, er opsat på Stjerneskolens læringscenter. En pædagogisk gave for lærere og elever.

På terassen ved læringscenteret på Stjerneskolen har Cato Thau-Jensen malet kongestol, undervisningsstole og sofa på træplader, – ikke helt almindelige terrassemøbler.

Indenfor forvandler en tiger sig til en tyr i et spring. En sjov og anderledes udfordrende verden til den gode fantasi.